personlige beretninger

Jeg hedder Kasper

Jeg er 29 år, og har været med i gruppen siden dens opstart. Jeg har boet i kollektiv i mange år efterhånden, og forestiller mig dårligt livet uden den form for praktiske og følelsesmæssige samvær. 

Storkollektivet Myselium giver mig muligheden for at tænke min tilværelse anderledes. Vores økonomiske struktur ser jeg som en lille fuckfinger til den stigende ulighed i vores samfund, og jeg håber, at den kan komme til at danne præcedens for andre kollektiver, som ønsker at udfordre ulighed i praksis. 

Jeg ønsker at leve og bo i et kollektiv, hvor vi arbejder for og med hinanden samt deler livets mange op- og nedture, så vi ikke står alene med dem. Derfor er det essentielt for mig, at vi ønsker at bo og leve SOM et kollektiv, og ikke som små familier i et teoretisk fællesskab, men at vi rent faktisk lever MED hinanden. Det betyder ikke, at vi skal bo på samme værelse, men at vi bygger en struktur, der fordrer fællesskabet i stedet for udelukker det.

Desuden ønsker jeg mig et sted, hvor børn er fri til at deltage i vores hjem, ikke kun som børn, men som aktive deltagere, der også skal høres og tages alvorligt.

Klimakampen betyder meget for mig, og derfor vil jeg kæmpe for et fællesskab, der kan statuere andre måder at forbruge, anvende og omdanne de resourcer vi har til rådighed på. Her må vi tænke ud over kompostspanden og dyre genbrugsklude. Der skal emme af mere radikale løsninger og alternative bud på, hvordan man kan leve i bedre harmoni. 

En af mine store interesser er demokratiske skoler, og jeg ønsker med tiden at kunne etablere en skole på Sydfyn, som forkaster instrumentalisme og markedstænkning og sætter barnet som subjekt for sin egen læring, en skole, hvor børn facilitere deres egen udvikling og i samarbejde med de ansatte udforsker interesser uden at rette fokus mod deres fremtid på arbejdsmarkedet eller arbitrære målinger for diverse færdigheder. Så hvis nogen går rundt med samme eller lignende tanker, kan vi danne grobund for en sådan sammen.

Hej, mit navn er Anne-Sophie

Jeg er, hvad jeg selv ynder at kalde mig, en god blanding mellem århusianer og fynbo. Jeg studerer til mejeriingeniør på Københavns universitet, og har en stor passion for bæredygtighed og effektivisering af produktion, det lille håndværk og høj kvalitet.

Jeg brænder for at bruge min forstand, og det ”at flytte noget” giver virkelig plads oppe i mit hoved, og tingene må ikke blive for statiske og rigide. Jeg har en drøm om at være selvproducerende for størstedelen af mit behov – fødevaremæssigt især, men også lære en masse håndværk, og især idéen om at vi i fællesskab kan skabe et miljø med stor vidensdeling og TID til at fordybe sig i nye og spændende håndværk, gør at jeg bliver ved med at arbejde for det her kollektiv.

Jeg er også enormt nysgerrig og har efterhånden i mit liv også indset, at jeg er utrolig naiv, nok blandet sammen med en enormt idealistisk ånd. Det føler jeg virkelig, at der bliver givet plads til, samt opfordret til at udforske, i denne kollektiv gruppe, og jeg glæder mig til at kunne udleve disse drømme – det er igennem dette liv, at jeg kan se, at det er muligt!

Blot det at have arbejdet med dette projekt i 1 år, har hjulpet mig med at vokse som menneske, og det er jeg rigtig stolt af.

Med venlig hilsen

Anne-Sophie